Masser af liv… ender desværre med en masse død nogle gange…

På min lille gård er der mange dyr. I perioder har jeg haft mange flere end jeg har nu, men der er kaniner (af forskellig slags), får, hund og katte.

Vi slagter engang imellem, og det er helt kapitel for sig. Der er mange tanker bag den proces, og jeg forbinder egentlig ikke slagtning med noget dårligt (mere). Tilgengæld hader jeg syge dyr- og dyr der dør uden jeg kan redde dem!

Mit sidste indlæg handlede om vores killinger. Pisse Nisse kom aldrig hjem, og de sidste to killinger gik til… Suk…

Disse katte kunne vi ikke begrave da de ikke døde hjemme ved os, hvilket er en uskik.

Udover de små katte har jeg mistet 4 kaniner de sidste uger. To unge flotte Dansk Hvid Land, og mine to elskede angora kaniner Yrsa og Yvonne.

Alle fire kaniner er bare faldet døde om, og jeg frygter at det er mig selv der er kommet til at forgifte dem. De lever nemlig hovedsagligt af græs og ukrudt jeg samler til dem. De andre kaniner ser sunde og raske ud, så det tyder ikke på at være noget smitsomt. Måske har jeg samlet giftige planter det samme sted uden at vide det… Nu tør jeg næsten ikke give andet end mælkebøtter.

Trist er det! Og pigerne og jeg har derfor holdt et par begravelser de sidste uger.

Midt i alt det triste holdt vi en mindeværdig begravelse en dag min niece og nevø var på besøg.

Jeg havde gravet hullet, og ungerne have samlet blomster imens. Efter lidt besvær blev alle fire unger enige om hvilke blomster der skulle med i hullet, og hvad der skulle ligge ovenpå imens regnen begyndte at sile ned. Kaninerne blev begravet, men så blev der en del tvivl om hvilke sang der skulle synges… For: “Det plejer vi jo mor”

Nu er det bare sådan at der ikke er så mange passende begravelses sange som fire forskellige børn alle kender! Liva foreslog så at vi sang “Farvel og tak for denne gang, og jeg håber at vi ses igen en anden gang” og så gjorde vi det 😉 Sikke et optog 😉

Efter et par gentagelser rundede vi af med maner, og lidt hofte vrik fra Viola 😉 Jeg tager hatten af for min store nevø og niece der holdt masken hele ceremonien igennem.

 

Den søde dame der havde passet mine moderløse killingerne lod os få to af hendes, og de lever heldigvis i bedste velgående.

“Misser” er Violas lille grå forsigtige mis. “Måne” er Livas- stor, fræk og PÅTRÆNGENDE;) Så der er heldigvis stadigvæk mere liv end død på farmen.

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s