Landmand??

Jeg blev uddannet økologisk landmand for 100 år siden (eller i hvert fald noget der føles som det) og jeg har lige siden kæmpet med min plads i dette erhverv.

Jeg blev senere uddannet jordbrugsteknolog med speciale i kvæg, men det gjorde ikke sagen lettere.

Helt alene her i min stue føler jeg mig MEGET som en landmand!!! Eller landQvinde hvis det skal være… men ude blandt de andre landmænd falder jeg bare helt udenfor.

Jeg er modstander af alt hvad der gør vores kvægbrug, svinebrug mm. industrialiseret og tvinger os til at gå på kompromis med dyrevelfærd! Det er IKKE det samme som at være modstander af produktionen af mælk, æg og kød generelt, for det er jeg ikke. Jeg tror bare ikke på at vi gør det på den rigtige måde!!

Jeg har det sidste år arbejdet hos en stor ægproducent (økologisk selvfølgelig) hvor jeg passer høns, opdræt og har det daglige overblik.

Jeg holder utroligt meget af mit job, da der hele tiden tænkes over hvordan vi forbedre de nuværende høners velfærd og naturlige adfærd, men i høj grad også hvordan de fremtidige dyrs liv skal være. Det er et sted hvor der er plads til de helt store tanker, og hvor jeg samtidig kan få lov til “bare” at passe dyr. Det vægtes højere at dyrene har det godt, end at de lægger en masse æg. Det er en luksus at arbejde sådan et sted.

Det der gør mig til en landmand er at jeg er god til at passe dyr. Det er ikke blær- bare en medfødt evne til at se hvert enkelt dyr og en oparbejdet erfaring der giver mig evnen til at vide hvad jeg skal reagere på.

Jeg er skide bange for at køre store traktorer og jeg kan stadigvæk være i tvivl om hvordan et godt sædskifte fungere- men jeg er god til at passe dyr!!

Jeg elsker at få ny viden, læser alt jeg kan komme i nærheden af om ny viden indenfor adfærd, fodring og andre spændende emner, men så sker der bare det engang imellem at jeg skal lidt ud blandt de andre opdrættere, ægproducenter, konsulenter mm. for at blive “klogere”.

Hele mit voksenliv har jeg arbejdet med køer, så jeg kan selvfølgelig lære en masse om høns blandt de andre, men jeg bliver mest bare forarget….

Måden der tales om dyrene er på ingen måde værdig. Regelsæt, love og dyrenes genetiske potentiale presset til det maximale yderpunkt og forskellen på at producere et æg og en hat forsvinder i floskler om at “man er jo blevet landmand fordi man godt kan lide dyr” “der kan jo også tjenes penge” osv.

Selvfølgelig skal der tjenes penge! Selv landmænd skal da have brød på bordet, men glem ikke at det er jeres dyr der betaler prisen.

Jeg havde en fantastisk chef engang der sagde at “vi går hele tiden på kompromis med produktionsdyrenes naturlige adfærd og velfærd, men det er vores PLIGT at arbejde på at gøre det så lidt som overhoved muligt”

I stedet for at “landmændene”( jeg er alligevel på dybt vand, så nu skære jeg dem alle over en kam) bliver højrøde af raseri når de ser Dyrenes Beskyttelse og Animas logo, burde de måske blive nysgerrige og lære noget.

Hvad kan vi forbedre???

Hvad kan vi forandre??

Hvad kan vi udvikle??

Bare lidt tanker fra hende der har arvet hendes fars motto:

“Jo flere mennesker jeg møder- jo bedre kan jeg lide dyrene” ❤

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s