Category Archives: Menu

Som kom de unge herrer hjem

I går hentede vi 5 vædderlam hjem fra græsmarken.

I et efterårs lignende regnvejr inspicerede de deres nye hjem

20140813_184307

Flotte, store, venlige og robuste vædderlam.

På græsfolden, i trygge rammer ved MOAR, har de været utroligt kæphøje og “friske”, men herhjemme er de meget stille, og holder sig tæt sammen.

Det skal nok snart ændre sig!!

Hverken lam eller mødre har kaldt på hinanden, så jeg er meget positivt overrasket.

Magda kom dog af med begge sine lam, så jeg holder godt øje med hendes yver og humør….

20140814_102710 20140814_102701

Ulddorado

Så blev det tid til en lille studsning af de dejlige uldne damer!!

Vi har trukket tiden lidt i år, og ventet på naturlig fældning, altså til de selv begyndte at fælde lidt. Jeg har bøvlet med “uldpest” de sidste år, og har derfor måtte kassere en masse uld 😦

Min gamle chef fra Island mente det eventuelt kunne hjælpe at følge deres naturlige fældning, så det måtte prøves! Nogle havde dog stadigvæk “uldpest”, men måske det hjælper i det lange løb.

Vi klippede William og Magda i grime. Jeg holder- Kristian klipper!Image

Image

Det var lidt mere luksus med de 3 andre damer. Her havde vi klippebord, og kunne klippe begge to.

Image

Blev super glad over hvor pæne både William, Magda og Emma var inde under al ulden. De har alle været hårdt prøve, Magda og William med firlinger og Emma er blevet plejemor for et ekstra lam, og har derfor tre nu, det kan tærre voldsomt på dem.

Simone har ingen lam fået og var dejlig tyk og blank 🙂

Image

Simone/ “Bassepigen”

ImageImage

Da Simone blev født var hun lille bitte. Nummer tre af Emmas trillinger, og havde lidt svært ved at følge med hendes to søstre. Jeg hjalp hende derfor meget de første uger. Det har hun aldrig glemt mig for, og er derfor meget tam!

ImageImage

Hun brugte desværre nok lidt for meget tid med uldungen og jeg, og har derfor ikke lært alle de normale spilleregler for får… Har en lidt speciel, pågående og dominerende måde at omgås de andre.

Uldungen kalder hende konsekvent for Bassepigen, og det passer faktisk godt til hende!!

Hun er fræk som en slagterhund, og det eneste af mine får der kan finde på at stikke af! Hvis jeg finder et huld i hegnet er der med garanti totter af brun pels tilbage som bevis.

Hun er skør, sjov, sød og kærlig 🙂

Image

Sidste år fik hun tre dejlige lam som den første dette forår! Hun klarede det helt alene en formiddag jeg var ude at handle, hvilket desværre betød at den ene druknede i vandkaret 😦 Det var det første lam jeg nogensinde har mistet – og det gjorde ekstra ondt da det var Simones….

William

William er min stjerne!!!

ImageImage

 

Image

Sidste år var hun gimmer og fik firlinger! Hun passede dem alle selv. Det eneste jeg hjalp hende, var den første nat hvor jeg hjalp for at sikre at alle fik råmælk.

I år har hun gjort det igen!!

Image

!Image

Image

Hun er også en af Emmas trillinger, og født som nummer to.

Hun hedder William fordi at min niece Klara har navngivet trillingerne, og var urokkelig med valget af navn. Meningen var at jeg med tiden ville ændre det til Wilma, eller Wilhelmine – men William hang bare ved 🙂

William er “alfa får” og styrer flokken. Hun er tam som en hund og følger mig når jeg kalder. Dette gør flokken let at styre og flytte rundt.

 

Amalie

Image

Amalie er det første lam der er født her. Hun er en af Emmas trillinger.

Hun er rar, men reserveret.

Meget smuk, og ligner sin mor på en prik!

Image

Image

Image

Sidste år fik hun to helt perfekte lam! Udpræget gotlænder gener og meget fine. Så store at hun måtte have lidt hjælp til at lemme, men ellers har hun klaret alt selv 🙂 Hun er super dygtig og dejlig!

Image

 

Emma

Image

Emma er et fantastisk får! Hun er en fantastisk mor, venlig, smuk og godmodig.

Jeg fik Emma, sammen med Magda, da jeg blev 26.

Image

Hun var lidt sky, men det gik hurtigt over!

Hun var “alfa får” indtil sidste år, da William tog over.

Emma har fået lam 4 gange

1. gang var lidt dramatisk og krævede en dyrlæge. Jeg så heldigvis at der var kommet væske fra hende tidligt om morgenen, og ventede spændt på næste skridt. Det kom bare aldrig! Dyrlægen måtte tilkaldes da den ene lå helt forkert. Hun kom og hjalp 3 fine lam til verden : Amalie, William og Simone.

Image

Image

2. gang fik Emma to fine lam uden problemer

Image

Image3. gang fik hun firlinger… det er ikke noget vi råber hurra for, og det tog desværre også hårdt på hende. Det ene lam overlevede ikke, og Emma levede af rugbrød i flere dage før hun kom sig helt.

I år har hun fået to store flotte lam. Det ene har hængeøre, og ser ret bøvet ud, men ellers er de perfekte!

20140331_191929