Category Archives: ULD

Uldfestival

Lørdag morgen – da jeg endelig fik samlet mig sammen- tog min veninde og jeg hele vejen fra Djursland til Saltum.

På en ret øde liggende campingplads fandt vi, og en MASSE andre uldtosser Uldfestival pladsen.

Vi har før været til Uldfestival i selve Saltum, og det havde en helt anden charme end denne plads. Det hele virkede lidt uorganiseret og for to sarte, kaffe hungrende vegetarer var det ret umuligt at få hverken vådt eller tørt- MEN indholdet i teltene var fantastisk!

20170513_13530920170513_145424

Der var så mange fine og fristende ting at min taske var propfyldt med garn, nye spoler og enda en håndten

20170513_152648

20170513_13200720170513_133223

En virkelig skøn dag- med ret så rumlende maver….

Moses under saksen

Sødeste, roligste og mindre begavede Moses er altid meget rar, men i lørdags da jeg skulle klippe hende var hun mindre samarbejdsvillig.

Hun sad pænt det første stykke tid, men da jeg er ret langsom til at klippe stak hun af ca 200 gange det sidste stykke tid.

Huset var derfor fyldt med halm, hø og uld.

IMG_20170429_114235_560

IMG_20170429_230409_585

Kaninerne er ikke kønne efter mine klipninger, men det er en rolig og ordentlig proces hvor kaninerne har god mulighed for at hoppe lidt rundt mens jeg strækker ryggen og fylder kaffekoppen op.

Selvom Moses var ret “livlig” er jeg begyndt at syntes at det er utroligt hyggeligt at klippe de skønne uldtotter.

Jeg fik den FLOTTESTE uld fra søde Moses og en hyggestund med hende 🙂

20170429_112501

Jeg kan godt bande lidt over al den uld jeg må kasserer fordi det er beskidt eller lidt filtet, MEN det er altså bare en del af det at have kaniner gående på græs med masser af halm og hø, og selvfølgelig skal de have det 🙂

Jeg arbejder på en ny slags “bure” til kaninerne som sikkert vil koste meget mere spild uld, og give meget bedre dyrevelfærd!

Et strikket telt…. Luna go home

Så har jeg også prøvet det! Strikket et telt!

img_20161031_133815

….eller… jeg forsøgte at strikke en trøje, lavede den om halvvejs fordi den var stor og VUPTI: Der kom et telt ud af det!!

Tænk hvis jeg ikke havde lavet det om 1. gang!!

Trøjen er strikket i garn fra Magda og Herman og hjemmefarvet.

Det er farvet med planter og løgskaller.

Opskriften er “riddari” og lavet til Lett-Lopi 🙂

 

 

Klip klip klip…..

Jeg har lovet mig selv at klippe fårene mindst to gange om året! Men som med alt andet løber tiden bare fra mig… Derfor blev det først denne uge at årets sidste klipning blev overstået. Det er godt der kun er 4 får i år! Ellers var det sikkert blevet jul inden jeg blev færdig!

Jeg har kun klippet en del af kroppen, og derfor ladet en del uld være tilbage på forparten. På den måde kan de bedre holde varmen.

Fårene har læskure ude på marken, og sover i stalden til de har vænnet sig lidt til den nye pels. Så de lider ingen overlast. Næste år lover jeg mig selv at klare klipningen tidligere, så kan jeg slippe for får i stalden så tidligt på efteråret 🙂

William var som altid dejlig rund og fin.

img_20161012_155222

Det er legende let at klippe en lidt tyk fåredame kan jeg informere om. Ingen skarpe kanter 😉

Jeg har vasket det meste af Idas uld, og  det ligger nu og tørrer. Det kribler i mine fingre for at spinde noget af det…

Det er svært at forestille sig at denne klump af fårelugtende fibre kan blive til en trøje til Viola, en hue til mig eller noget helt tredje 🙂

Strikkefestival 2016

Så blev det igen tid til strikkefestival på Fanø

I år var det en turbo version- men stadigvæk helt fantastisk.

20160916_174304

Min veninde og jeg var på Fanø i fredags og nåede både at se teltet med stande, foredrag og almindelig hygge 🙂

Havde fornøjelsen af at blive inspireret af Helene Magnusson ; The Icelandic Knitter.

Både min veninde og jeg har en svaghed for Island, islandsk strik og strikke design, så det var en oplevelse at se hendes oplæg. Jeg kunne godt have ønsket mig meget mere baggrund og detaljer fra hendes arbejde med strik og uld i stedet for gennemgang af hendes bøger, men jeg fik en stor lyst til at komme med på hendes Knitting Tours og høre mere om hendes passion for gammelt islandsk strikke design 😉

Der er meget mere viden at hente på hendes hjemmeside

Jeg har som altid hovedet fuldt af ideer, og lyst til at strikke de helt store kreationer efter jeg kom hjem- så nu gløder strikkepindene igen 🙂

Angora garn

Jeg har spundet angora garn de sidste aftener. Både fordi jeg har store planer med garnet, men også fordi jeg skulle opbygge en slags mod.

Jeg er rigtig glad for mine kaniner, og deres lækre uld, men jeg er ikke så glad for at klippe dem fordi jeg er bange for at klippe i dem, men det var ved at være tid!! Når jeg så spinder og ser det fine resultat får jeg mere lyst til at få mere uld at spinde af 🙂

Min veninde hjalp mig med Yvonne og de trælse steder på Yrsa, men resten af Yrsa klippede jeg selv (med hjælp fra Viola og Liva naturligvis) Og jeg er Super lettet over hvor godt det gik!!

Da min veninde var med til at klippe havde vi også fire børn i huset og det almene kaos der medfølger, men det gik super godt.

Yrsa er meget mere tam en Yvonne og hun sidder derfor ikke stille!! Ja det er lidt den omvendte verden, men Yvonne er bange og putter sig derfor bare musse stille. Yrsa ser det som en skovtur og bider, kradser, og stikker af præcis som det passer hende 😉

Rent praktisk foregår klipningen ved at kaninen sidder mellem mine ben på et håndklæde eller lignende. Jeg klipper først ryggen, og vender den derefter om. Det værste er halen og kinderne, der er jeg ekstra bange for at komme til at klippe i selve kaninen. Jeg klipper med en almindelig saks og tager små totter af gangen, for en sikkerheds skyld.

Nu har jeg to fine klippede kaniner, som meget bedre kan klare varmen og ikke er generet af den tunge pels. Om tre måneder går det løs igen.

Den dejlige uld bliver til FANTASTISK garn; her blandet med fåreuld.