Randers Regnskov
Jeg har ikke vinterferie- men det har resten af familien… jeg lider lidt…
Jeg har dog min sædvanlige onsdagsfri (glæden ved weekendarbejde) og vi besluttede derfor at lave noget rigtig “vinterferie agtigt” for at nyde dagen.
Min bil er brudt sammen (glæden ved gamle biler) og vi fik derfor proppet alle fire mand : en på 1 meter og 15 kg, en på lidt over en meter og 20 kg, en på 176 cm og 65 kg og en på 190 cm og 115+ kg ind i Kristians Opel corsa!! Pludselig kan hverdagsturen til Randers føles lang.
Afsted kom vi dog og jeg var super positivt overrasket!
Det er åbenbart længe siden jeg har været i Randers Regnskov, og det er blevet meget mere børnevenligt siden jeg var der sidst.
Selvom slangerne holdt vinterferie og Danmarks parken ikke var åben syntes jeg at pigeren fik oplevet virkelig meget.
Da vi spiste frokost havde vi udsigt til dyrene, både gennem vinduet og på tallerkenen, for når man nu har muligheden for at få en insekt snack så skal man dag gribe dem 😉
Pommes og fiskefrikadeller gled dog lidt bedre ned….
På trods af min skræk for en tur ud i et overfyldt ferieland var det en rigtig hyggelig og oplevelsesrig dag – men hvilke dag er ikke det i selskab med disse to dejlige damer
Nye ulddyr…. til pigerne….
Jeg var så heldig at få fat i 4 fantastiske angora kaniner i weekenden
Efter jeg mistede Yrsa og Yvonne havde jeg tænkt at vente til foråret med at få flere kaniner, men nu bød den perfekte lejlighed sig.
Jeg valgte 3 “unger” fordi de er så nuttede at jeg ikke kunne lade være og en enkelt voksen hun.
Den voksne- som hed Moses- er hvid og rigtig fin! Jeg glæder mig til at prøve at have hvid Angora uld.
Ja jeg kom hjem med kaninerne blev pigerne selvfølgelig helt vilde over nye smådyr, og vupti havde de fordelt dem mellem sig: en lille grå hun der nu hedder Silkehale, og Moses til Viola, og de to små hanner til Liva. Tja… ingen kaniner til mig i denne omgang.
Men mon ikke det er mine præcis de dage der skal klippes og muges ud??
Glædelig jul -fra vandkants Danmark
Et strikket telt…. Luna go home
Så har jeg også prøvet det! Strikket et telt!
….eller… jeg forsøgte at strikke en trøje, lavede den om halvvejs fordi den var stor og VUPTI: Der kom et telt ud af det!!
Tænk hvis jeg ikke havde lavet det om 1. gang!!
Trøjen er strikket i garn fra Magda og Herman og hjemmefarvet.
Det er farvet med planter og løgskaller.
Opskriften er “riddari” og lavet til Lett-Lopi 🙂
Landmand??
Jeg blev uddannet økologisk landmand for 100 år siden (eller i hvert fald noget der føles som det) og jeg har lige siden kæmpet med min plads i dette erhverv.
Jeg blev senere uddannet jordbrugsteknolog med speciale i kvæg, men det gjorde ikke sagen lettere.
Helt alene her i min stue føler jeg mig MEGET som en landmand!!! Eller landQvinde hvis det skal være… men ude blandt de andre landmænd falder jeg bare helt udenfor.
Jeg er modstander af alt hvad der gør vores kvægbrug, svinebrug mm. industrialiseret og tvinger os til at gå på kompromis med dyrevelfærd! Det er IKKE det samme som at være modstander af produktionen af mælk, æg og kød generelt, for det er jeg ikke. Jeg tror bare ikke på at vi gør det på den rigtige måde!!
Jeg har det sidste år arbejdet hos en stor ægproducent (økologisk selvfølgelig) hvor jeg passer høns, opdræt og har det daglige overblik.
Jeg holder utroligt meget af mit job, da der hele tiden tænkes over hvordan vi forbedre de nuværende høners velfærd og naturlige adfærd, men i høj grad også hvordan de fremtidige dyrs liv skal være. Det er et sted hvor der er plads til de helt store tanker, og hvor jeg samtidig kan få lov til “bare” at passe dyr. Det vægtes højere at dyrene har det godt, end at de lægger en masse æg. Det er en luksus at arbejde sådan et sted.
Det der gør mig til en landmand er at jeg er god til at passe dyr. Det er ikke blær- bare en medfødt evne til at se hvert enkelt dyr og en oparbejdet erfaring der giver mig evnen til at vide hvad jeg skal reagere på.
Jeg er skide bange for at køre store traktorer og jeg kan stadigvæk være i tvivl om hvordan et godt sædskifte fungere- men jeg er god til at passe dyr!!
Jeg elsker at få ny viden, læser alt jeg kan komme i nærheden af om ny viden indenfor adfærd, fodring og andre spændende emner, men så sker der bare det engang imellem at jeg skal lidt ud blandt de andre opdrættere, ægproducenter, konsulenter mm. for at blive “klogere”.
Hele mit voksenliv har jeg arbejdet med køer, så jeg kan selvfølgelig lære en masse om høns blandt de andre, men jeg bliver mest bare forarget….
Måden der tales om dyrene er på ingen måde værdig. Regelsæt, love og dyrenes genetiske potentiale presset til det maximale yderpunkt og forskellen på at producere et æg og en hat forsvinder i floskler om at “man er jo blevet landmand fordi man godt kan lide dyr” “der kan jo også tjenes penge” osv.
Selvfølgelig skal der tjenes penge! Selv landmænd skal da have brød på bordet, men glem ikke at det er jeres dyr der betaler prisen.
Jeg havde en fantastisk chef engang der sagde at “vi går hele tiden på kompromis med produktionsdyrenes naturlige adfærd og velfærd, men det er vores PLIGT at arbejde på at gøre det så lidt som overhoved muligt”
I stedet for at “landmændene”( jeg er alligevel på dybt vand, så nu skære jeg dem alle over en kam) bliver højrøde af raseri når de ser Dyrenes Beskyttelse og Animas logo, burde de måske blive nysgerrige og lære noget.
Hvad kan vi forbedre???
Hvad kan vi forandre??
Hvad kan vi udvikle??
Bare lidt tanker fra hende der har arvet hendes fars motto:
“Jo flere mennesker jeg møder- jo bedre kan jeg lide dyrene” ❤
Klip klip klip…..
Jeg har lovet mig selv at klippe fårene mindst to gange om året! Men som med alt andet løber tiden bare fra mig… Derfor blev det først denne uge at årets sidste klipning blev overstået. Det er godt der kun er 4 får i år! Ellers var det sikkert blevet jul inden jeg blev færdig!
Jeg har kun klippet en del af kroppen, og derfor ladet en del uld være tilbage på forparten. På den måde kan de bedre holde varmen.
Fårene har læskure ude på marken, og sover i stalden til de har vænnet sig lidt til den nye pels. Så de lider ingen overlast. Næste år lover jeg mig selv at klare klipningen tidligere, så kan jeg slippe for får i stalden så tidligt på efteråret 🙂
William var som altid dejlig rund og fin.
Det er legende let at klippe en lidt tyk fåredame kan jeg informere om. Ingen skarpe kanter 😉
Jeg har vasket det meste af Idas uld, og det ligger nu og tørrer. Det kribler i mine fingre for at spinde noget af det…
Det er svært at forestille sig at denne klump af fårelugtende fibre kan blive til en trøje til Viola, en hue til mig eller noget helt tredje 🙂
Den skøre kattedame på spil
Der bor nu tre små nuttede missebørn på farmen, og alle de katte er åbenbart steget mig til hovedet
Jeg har lavet en fin lille nederdel med katte, og et par bukser i samme stil 🙂
Justerbar elastik i taljen og elastik i benene gør at bukserne kan bruges i lang tid.
De skal jo helst slides op 🙂
The real deal;
Efterårsweekend ved Limfjorden
Vi har haft den dejligste forlængede weekend med min svigerfamilie.
Liva lærte at svømme i poolen, vi fik samlet skaller, drukket spandevis af kaffe, spillet spil og HYGGET
Redesign nederdel * 2
Super søde nederdele med plads til dans og leg.
Stoffet er genbrug, men elastikken er dog indkøbt for at gøre dem lidt ekstra fine 🙂
Min Mosters Gardiner 